Personlig træning og fokus på personlig vækst som nøgler til at reducere frafald og fremme livslang idrætsdeltagelse

Svømning stjal mit hjerte, men det knuste det også. Jeg opdagede tidligt, at olympiske drømme ikke var i mine kort, og at det eksisterende system ikke ville tillade mig at nå mit fulde potentiale, selvom jeg dedikerede alt til sporten. Mens jeg havde passionen for at tjene et stipendium, manglede det støttenetværk, jeg havde brug for til en mere personlig vej – ikke på grund af mangel på kærlighed eller støtte fra min træner eller forældre, men på grund af begrænsede ressourcer på det tidspunkt. Svømning lærte mig dog uvurderlige livslektioner. Det udvidede min horisont socialt, fagligt og uddannelsesmæssigt. Og det er derfor, selv med hjertesorgen, jeg er dybt taknemmelig for min svømmerejse. Det er også derfor, jeg tror på, at jeg har noget meningsfuldt at bidrage med til sportens fremtid.

I denne artikel vil jeg tage fat på nøgleideer, der kan påvirke svømningens verden markant og hjælpe med at løse spørgsmålet om opgivelse af sport. For det første er det vigtigt at løse problemet med opgivelse af sport eller frafald for at sikre, at atleter forbliver engageret i sporten hele livet. For det andet skal vi flytte fokus fra rent konkurrencemæssige resultater til personlig vækst og udvikling, for at sikre atleter finder glæde og formål med deres rejser. For det tredje er der et presserende behov for personlige træningsprogrammer for at fremme individuel tilfredsstillelse og skabe et livslangt bånd til sporten. Endelig er det afgørende for sportens bæredygtighed at udnytte teknologi til at sænke adgangsbarrierer og støtte græsrodsudvikling. Ved at fokusere på disse områder kan vi skabe et mere inkluderende, støttende og behageligt miljø for svømmere på alle niveauer.

Forstå den mangefacetterede karakter af sportsfrafald

Årsagerne til, at atleter vælger at forlade deres sport, er forskellige og komplekse. Mangel på nydelse og sjov er en hyppigt nævnt faktor, som ofte stammer fra presset for at præstere og vinde (Crane & Temple, 2015; Salguero et al., 2003). Dette pres kan forværres af et hyperfokus på konkurrenceresultater, hvilket fører til stress, udbrændthed og en formindsket kærlighed til sporten. Unge atleter kan føle, at deres værd udelukkende bestemmes af deres præstationer, hvilket fører til angst og tab af indre motivation (Fraser-Thomas et al., 2008).

Træningsintensitet og volumen spiller også en afgørende rolle. Overtræning, et almindeligt problem i mange sportsgrene, kan føre til fysisk og mental udmattelse, skader og i sidste ende frafald (Crane & Temple, 2015). Omvendt kan undertræning, hvor atleter ikke får tilstrækkelig træningsstimulus, resultere i manglende fremskridt og følelser af frustration, hvilket også bidrager til frafald (Monteiro et al., 2018). En personlig tilgang kan adressere begge ender af dette spektrum og sikre, at træningen er udfordrende og alligevel håndterbar for hver enkelt.

Efterhånden som atleter udvikler sig gennem teenageårene, kan konkurrerende prioriteter, såsom akademiske krav og sociale engagementer, skabe udfordringer med hensyn til at opretholde idrætsdeltagelsen (Fraser-Thomas et al., 2008; Molinero et al., 2006). Derudover kan ændringer i fysisk modning og indtræden af ​​skader også bidrage til frafald (Crane & Temple, 2015).

Skift fokus: Personlig vækst frem for konkurrencemæssige resultater

Et grundlæggende skift i sportskulturen er nødvendigt for at prioritere personlig vækst og udvikling frem for konkurrencemæssige resultater. Dette involverer at sætte individualiserede mål, spore fremskridt baseret på personlige rekorder i stedet for at sammenligne atleter med hinanden og fejre individuelle præstationer. Ved at lægge vægt på indsats, tilegnelse af færdigheder og personlige rekorder kan trænere dyrke den indre motivation, som er en stærk forudsigelse for langsigtet sportsengagement (Nielsen et al., 2023). Dette skift kan også afhjælpe presset forbundet med konstant konkurrence, hvilket gør sport til en mere positiv og fornøjelig oplevelse.

Den nuværende konkurrencemodel inden for svømning og mange andre sportsgrene lægger stor vægt på at vinde, hvilket kan føre til høje niveauer af frustration og udbrændthed blandt atleter (Salguero et al., 2003). Det er udfordrende at skifte fra en "vi er her for at vinde"-mentalitet til en "vi er her for at vokse"-tankegang. Dette skift er imidlertid afgørende for at fremme et sundere, mere støttende miljø. Ved at fokusere på personlig vækst og nydelse kan vi hjælpe atleter med at udvikle et langvarigt forhold til sporten.

For at sætte dette i perspektiv, ud af de 8,119 milliarder mennesker i verden (UNFPA, 2023), vil kun 852 deltage i svømning ved OL i Paris (World Aquatics, 2024). Det betyder, at chancerne for, at enhver person bliver olympisk svømmer, er cirka 0,0000105%. Chancerne går til din fordel, hvis du er født i Australien, med en chance på 0,0001498 % for at tage til sommer-OL.

Konkurrerende atleter på højt niveau bør være biproduktet af et støttende miljø, ikke det eneste mål. Spændingen og udfordringen ved konkurrence er ubestridelige motivatorer, og de olympiske heltes bidrag som rollemodeller er uvurderlige. Men at understrege personlig vækst, livslang læring og sundhedsmæssige fordele kan hjælpe atleter og deres støttenetværk med at se den bredere værdi af svømning ud over medaljer og rekorder. Hvis nogen svømmer, vinder de allerede. Hvert svømmeslag bringer ikke kun fysiske fordele, men mental klarhed og en følelse af præstation.

Den transformative kraft af personlig træning

Personlige træningsprogrammer tilbyder en lovende løsning til at løse de mangefacetterede udfordringer, der bidrager til atletfrafald. Ved at skræddersy træningen til hver enkelt atlets individuelle behov, evner og mål kan trænere fremme en mere behagelig og bæredygtig sportsoplevelse (Crane & Temple, 2015). Denne tilgang giver mulighed for justeringer i træningsintensitet og volumen, forhindrer overtræning og sikrer, at atleter udfordres på passende vis for at fremme fortsatte fremskridt og færdighedsudvikling. Det hjælper også atleter med at udvikle en følelse af ejerskab og autonomi over deres træning, hvilket fører til øget nydelse og motivation (Fraser-Thomas et al., 2008).

En personlig tilgang anerkender hver enkelt atlets unikke udviklingstrin, idet de tager deres fysiske og psykologiske modenhed i betragtning, når de designer træningsplaner. Dette kan være særligt fordelagtigt for unge atleter, der navigerer i forskellige overgange og kan have forskellige behov og prioriteter sammenlignet med yngre eller ældre atleter.

En af de mest spændende udviklinger inden for sport i dag er brugen af ​​teknologi til at understøtte personlig træning. Platforme, der udnytter kunstig intelligens (AI) og dataanalyse, kan levere træningsplaner, der er skræddersyet til hver svømmers individuelle behov og mål. Denne tilgang optimerer ikke kun ydeevnen, men reducerer også risikoen for skader og udbrændthed, hvilket fremmer et sundere og mere bæredygtigt forhold til sporten. Det har potentialet til at bidrage væsentligt til fastholdelse af atleter og udvidelse af svømmefællesskabet.

Platforme, der udnytter AI og automatisering, kan øge trænernes evner betydeligt, hvilket gør dem i stand til at tilbyde skræddersyede træningssessioner, der imødekommer hver enkelt atlets individuelle behov. Forestillingen om, at AI-værktøjer kan erstatte en kvalificeret og erfaren coach, er misforstået. Det primære mål med at bruge kunstig intelligens er at øge trænernes evner, ikke erstatte dem – undtagen i tilfælde, hvor adgang til en kyndig og erfaren coach ikke er mulig. I sådanne tilfælde kan AI hjælpe med at afhjælpe problemet ved at tilpasse sig "human in the loop"-tilgangen til AI-udvikling og integration.

Denne integration af teknologi giver mulighed for kvalitet, bæredygtig, personlig træning i skala, og hjælper svømmere med at reducere risikoen for skader, udbrændthed og frustration. Udnyttelse af teknologi til personlig træning sikrer, at atleter får den støtte, de har brug for for at trives. Dette forbedrer ikke kun deres præstationer, men fremmer også en dybere, mere behagelig forbindelse med sporten. Ved at gøre træning af høj kvalitet tilgængelig for et bredere publikum, kan teknologien være med til at demokratisere svømmesporten og sikre, at alle får en "fair go" uanset deres udgangspunkt og har mulighed for at opnå deres personlige bedste.

Desuden, mens personlig træning ofte introduceres på de avancerede stadier af konkurrencecyklussen, kan fordelene være endnu mere udtalte, hvis de introduceres tidligere. Denne tidlige personalisering kan hjælpe med at sikre, at svømmere får den rigtige mængde træning, og undgår både overtræning og undertræning. Generaliseret træning formår ofte ikke at imødekomme atleter, hvis fysiske og psykologiske udvikling ikke matcher gruppens gennemsnit, hvilket fører til udelukkelse af sent modne atleter. Disse atleter kan uretfærdigt blive betragtet som mindre dygtige af trænere eller opfatte sig selv som mindre talentfulde. Forskning tyder på, at introduktion af personlig træning tidligere kan reducere denne lykkefaktor i langsigtet atletudvikling, hvilket giver enhver svømmer chancen for at realisere deres potentiale fuldt ud.

Fordelene ved en holistisk tilgang

Forskning har konsekvent vist den positive effekt af personlig træning og fokus på personlig vækst på atleters velvære, motivation og præstation (Fraser-Thomas et al., 2008; Jõesaar & Hein, 2011; Nielsen et al., 2023) . Ved at skabe et støttende og behageligt miljø, der imødekommer individuelle behov, er det mere sandsynligt, at atleter forbliver engageret i deres sport, oplever færre skader og udvikler en livslang kærlighed til fysisk aktivitet.

Denne tilgang er ikke kun relevant for atleter, der deltager i organiseret sport, men også for dem, der foretrækker afslappet eller ustruktureret svømning. En platform, der giver personlige anbefalinger og aktivitetssporing, kan være gavnlig for personer, der måske ikke vil eller ikke har råd til at tilhøre en klub eller organisation. Denne inklusivitet sikrer, at fordelene ved personlig træning og målsætning er tilgængelige for en bredere vifte af svømmere, hvilket fremmer overordnet sundhed og velvære i det australske samfund.

Langsigtet vision for svømning: At pleje en livslang passion

At ændre svømmekulturen er en langsigtet bestræbelse. Det vil kræve en samlet indsats over flere generationer at flytte det overvejende fokus fra at vinde til livslang nydelse. At understrege de fysiske, mentale og sociale fordele ved svømning kan understøtte dette kulturelle skift. Fremme af kardiovaskulær sundhed, kognitiv funktion, stressreduktion og sociale forbindelser vil hjælpe med at styrke værdien af ​​svømning som en livslang aktivitet.

Denne kulturelle transformation kan skabe en ringvirkning, fremme personlig erkendelse og opfyldelse, udvikle et mere bæredygtigt forhold til sporten, øge støttebasen, tiltrække flere investeringer, udvide talentmassen og øge vores chancer for at blive overrasket af flere olympiske helte. Ved at fokusere på de holistiske fordele ved svømning kan vi skabe en kultur, hvor sporten værdsættes ikke kun for konkurrencemæssig succes, men for dens bredere bidrag til sundhed og velvære.

Svømning har højere adgangsbarrierer sammenlignet med sportsgrene som fodbold, rugby, basketball eller eSport. Det kræver specifikke faciliteter og kyndig vejledning at starte. Derfor skal sport og offentlige myndigheder investere i svømmefaciliteter, subsidierede svømmeundervisning og støtte trænernes faglige udvikling for at sænke disse adgangsbarrierer. Balancering af ressourcer mellem højtydende og græsrodsinvesteringer er afgørende. Højtydende konkurrence skaber rollemodeller og en følelse af sammenhold, men det er lige så vigtigt at støtte ikke-konkurrerende befolkninger for at holde dem engagerede og støttende til sporten.

Svømning er en af ​​de få sportsgrene, der kan dyrkes fra blot et par uger efter fødslen til høj alder, hvilket giver flere fordele på hver livsfase. At fremme et livslangt forhold til svømning kan have en livslang positiv effekt. Konkurrencesvømmere bør aldrig gå på pension, men i stedet bør vi tilskynde til en overgang til "svømning for velvære", en fase, hvor fokus skifter fra konkurrence til personligt velvære og nydelse. Denne omformulering kan hjælpe atleter med at bevare en livslang forbindelse med sporten og høste dens fysiske og mentale sundhedsmæssige fordele i de kommende år.

Ved at nære en kærlighed til svømning på alle niveauer og på tværs af alle aldre, kan vi skabe en mere inkluderende og bæredygtig svømmekultur. Denne tilgang er ikke kun til gavn for individuelle svømmere, men styrker også sporten som helhed og sikrer dens fortsatte vækst og indvirkning på vores samfunds sundhed og velvære.

Konklusion

Rejsen for at transformere svømningskulturen fra fokus på konkurrencemæssige resultater til livslang nydelse og personlig vækst er en mangefacetteret og langsigtet bestræbelse. Ved at tage fat på spørgsmålet om opgivelse af sport, lægge vægt på personlig vækst frem for konkurrence, implementere personlige træningsprogrammer og udnytte teknologi til at sænke adgangsbarrierer, kan vi skabe et mere inkluderende og støttende miljø for svømmere på alle niveauer. Denne holistiske tilgang øger ikke kun atleternes velvære og motivation, men fremmer også en livslang passion for sporten. Ved at pleje denne kærlighed til svømning fra en tidlig alder og på tværs af alle livsfaser, kan vi sikre, at sporten fortsætter med at trives, til gavn for både enkeltpersoner og lokalsamfund. Sammen kan vi opbygge en bæredygtig og levende svømmekultur, der værdsætter personlig udfoldelse, sundhed og velvære lige så meget som konkurrencemæssig succes.

Originalt LinkedIn-indlæg her.

Bemærk: Den originale tekst til denne artikel er skrevet på engelsk og er blevet oversat ved hjælp af automatiserede AI-værktøjer med det formål at dele viden med et bredere publikum. Selvom vi stræber efter at bevare nøjagtigheden, opfordrer vi medlemmer af fællesskabet til at hjælpe med at forbedre oversættelseskvaliteten. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den originale og oversatte version, vil den engelske version have forrang.

Referencer

Australian Sports Commission. (2023). AusPlay National Sport and Physical Activity Participation Report: October 2023.

Bailey, R. (2006). Physical education and sport in schools: A review of benefits and outcomes. Journal of School Health, 76(8), 397–401.

Crane, J., & Temple, V. (2015). A systematic review of dropout from organized sport among children and youth. European Physical Education Review, 21(1), 114–131.

Fraser-Thomas, J., Côté, J., & Deakin, J. (2008). Examining adolescent sport dropout and prolonged engagement from a developmental perspective. Journal of Applied Sport Psychology, 20(3), 318-333.

Jõesaar, H., & Hein, V. (2011). Psychosocial determinants of young athletes’ continued participation over time. Perceptual and Motor Skills, 113(1), 51–66.

Molinero, O., Salguero, A., Tuero, C., Álvarez, E., & Márquez, S. (2006). Dropout reasons in young Spanish athletes: Relationship to gender, type of sport and level of competition. Journal of Sport Behavior, 29(3), 255–269.

Moulds, K., Abbott, S., Pion, J., Brophy-Williams, C., Heathcote, M., & Cobley, S. (2020). Sink or Swim? A survival analysis of sport dropout in Australian youth swimmers. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 30, 2222–2233.

Nielsen, G., Wikman, J.M., Appleton, P.R., Bentsen, P., & Elsborg, P. (2023). Predicting adolescents' continuation in club sports: A prospective cohort study of the importance of personal and contextual motivational factors in five sports in Denmark. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 34, e14616.

Salguero, A., González-Boto, R., Tuero, C., & Márquez, S. (2003). Identification of dropout reasons in young competitive swimmers. The Journal of Sports Medicine and Physical Fitness, 43(4), 530-534.

UNFPA. (2023). World Population Dashboard. Retrieved from https://www.unfpa.org/data/world-population-dashboard

World Aquatics. (2023). Paris 2024 Swimming Info. Retrieved from https://www.worldaquatics.com/competitions/paris-2024-swimming-info